Man er en dårlig redningsmand, hvis man selv skaber ulykken først!

Det er altid godt med bud på, hvordan vi som samfund løser problemer. Desværre er det ofte dem, som har mest travlt med at spille løsningsorienterede redningsmænd, som har skabt problemerne i første omgang.

Vi møder ofte politiske partier, som positionerer sig som redningsmænd. Der er mange vælgere, som godt kan lide at blive reddet. En redningsmand er en helt, og en helt er god. Alle vil gerne være gode.

Der er nemlig ikke noget så godt for en redningsmand, som en god ulykke - om så den skal skabes først.

Men hvis man har skabt ulykken i første omgang, så kan man ikke siges at være god – uanset hvor flot man redder nogen bagefter.

I førstehjælp lærer alle, at de altid skal standse ulykken først. Men når det kommer til politiske redninger, så forværrer den foreslåede redning tit problemet. Heri ligger en delforklaring på paradokset: at selvom staten blot vokser, så opleves serviceniveauet ringere.

Den sidste tid har vi hørt på redningsudspil omkring børn og unges psyke, sygeplejerskers løn, en varmecheck, og huslejestigninger. Men fælles for alle disse er, at problemerne er opstået af politikfejl.

For vi ville ikke have helt samme problemer med børn og unges psyke, hvis ikke man lod ungdommen betale prisen for covid-nedlukningerne, udflyttede uddannelser til provinsbyer langt væk fra deres ønskede liv, tvangsfordelte skolevenner, når de skal i gymnasiet eller indførte skolereformen.

Dem som indførte alt det, går nu til valg på at gøre livet bedre for Danmarks børn og unge – selvom det er deres politik, der i første omgang har forværret problemerne.

Et andet eksempel er, at man vil afhjælpe inflationen ved at uddele en varmecheck, der blot puster yderligere til det bål af inflation, der brænder af danskernes privatøkonomi.

De partier som stod for, at huslejer skulle indekseres til inflationen, og med paroler om, at der ikke kommer nogen regning, lod gladelig inflationen løbe løbsk. Hvilket nu har ført til højere priser på alt fra fødevarer, forbrugsgoder og huslejer.

Og for at føje spot til skade har de selvsamme endda meddelt, at de nu vil sætte loft på huslejestigninger - og man har tidligere fastsat prisen på sygeplejersker ved lovindgreb.

Altså den ofte fejlende klassiker med prislofter. Indfører man prislofter, så falder udbuddet. Færre lejeboliger og sygeplejersker i en tid, hvor der er brug for dem. Og som sædvanlig står redningskorpset i kø for at indføre flere tiltag, som vil forværre det yderligere.

Men der er en vej ud af kniben. Ved første øjekast fremstår løsningen måske ikke så heltemodigt. Men hvis vi tager et opgør med, at politik skal fylde alt i danskernes tilværelse, kan vi undgå mange af ulykkerne. Men det kræver, at vi politikere tør blande os udenom og udvise tillid til danskerne.

Lad være med at skabe ulykkerne i første omgang, så er du en større - men uset - helt!

Derfor forslår LA at bureaukratiet mindskes, at staten skal fylde mindre i vores liv og at 1 regel ind skal betyde 2 regler ud. Færre skabte ulykker i første omgang

Næste
Næste

”Atomkraft nej tak” kampagnen har ironisk nok været værre for danskernes klimapåvirkning end noget andet.