Stem pessimisterne hjem: Vi er blevet 79 gange rigere på 118 år

Dine oldebørn vil sandsynligvis betragte din dagligdag som primitiv, fattig og farlig. Men fortsat vækst kræver, at vi ikke lader os kue af pessimisterne og satser på teknologi, optimisme og frihandel

Forestil dig dette: I 300.000 år render vores forfædre rundt og ligner os til forveksling. Uden nævneværdige fremskridt i levevilkår. Mennesker som du og jeg. Folk med drømme, problemer, sorg, intellekt, frygt for det ukendte og momentvis lykke. Men der sker ingen reelle forbedringer i deres livskvalitet.

Det ændrer sig efter den seneste istid. Gradvist kravler vi ud af sumpen af ignorance og lidelse, indtil vi for 150-200 år siden, pludseligt meget hurtigt forbedrer vores situation på nærmest alle parametre. Årsagen er teknologi. Den endeløse sammensætning af opståede teknologier, og at de kan spredes gennem handel og informationsmedier. I starten er det simple værktøjer og landbrug. I dag taler vi om digitalisering, robotter og kunstig intelligens.

Siden år 1900 er verdens bruttonationalprodukt steget med faktor 79. Vi er altså blevet 79 gange rigere på 118 år. Samtidig er priserne på de fleste ting faldet, mens kvaliteten af dem steget. Aldrig har så få mennesker levet i fattigdom. Aldrig har forskellen i indkomsterne i verden været mindre. Fra 2003 til 2013 fordobledes medianindkomsten i verden. Den ene sygdom kureres efter den anden. Flere og flere mennesker verden over lever i frie demokratiske retsstater og færre i diktaturer, teokratier og socialistiske eksperimenter. Børnedødeligheden rasler ned. Kvinderne frigøres. Homo Sapiens har aldrig haft mindre lidelse og bedre kår. Alt tyder endda på, at trenden fortsætter. Det er svært at forestille sig, hvordan verden ser ud, når vi er 79 gange rigere i år 2136.

Alligevel synes konsensus herhjemme at være, at vi skal være pessimister for fremtiden. Teknologiske fremskridt er umiddelbart farlige og truende. Informationsteknologi og frihandel skal stækkes for at passe på forskellige gruppers særinteresser.

Alt er ikke fryd og gammen. Det er jeg enig i. Der er fortsat utallige problemer. Klimaproblemer, cancer, arbejdernes del i fremtidens værditilvækst og visse teknologiers potentielt ødelæggende kraft, hvis de bruges forkert. Det er alle problemer, som der skal tages hånd om. Og det bliver der også, kan vi se.

Men intet tænkende menneske vil rulle tingene tilbage. For selvom vi måske kan se farer, så overskygger milliarder og milliarder af levende menneskers forbedrede kår, stigende lykke og mindre lidelse klart problemerne. Løsningen på vor tids problemer sker ikke ved, at vi ruller teknologi tilbage. Løsningen sker ved, at vi bruger nutidig teknologi til at løse tidens konkrete problemer.
Det er langt bedre at tackle klimaproblemer med rettidig omtanke og nye energiformer, end at miste sit tredje barn til en simpel sygdom. Det er bedre at prøve at begrænse pesticider i grundvandet, end at skulle leve i armod uden mad. Og det er langt bedre, at cancer er en sundhedsrisiko, end at have en gennemsnitsalder på 35 år. Når Bonderøven på DR lever ’simplere’, så lever han faktisk mere kompliceret. Hvis en familie skal leve som i 1950erne, så gisper de efter tid til andet end husholdning.

Prøv at forestil dig dine oldebørn. De vil se dit liv som primitivt, fattigt og farligt, hvis udviklingshastigheden fortsætter, hvilket den med al sandsynlighed gør. Også selvom du føler dit liv er moderne, rigt og sikkert. Men det er langt fra garanteret, at hver generation bliver rigere end den forrige. Hver gang vi sætter en kæp i hjulet på udviklingen fx ved at bremse teknologier eller markeder, så tager vi direkte renters rente i livskvalitet væk fra vores efterkommere. Trillebøren og opfindelsen af hjulet skabte ikke massledighed blandt stenslæbere. Bilen skabte ikke ledighed blandt kuske. Vacciner gav ikke arbejdsløse læger. Alle finder den næste opgave at tackle.

Hvis pessimisterne, modstandere af frihandel, protektionisterne og de reguleringsivrige teknologimodstandere havde fået deres vilje tidligere, så var vi ikke, hvor vi er i dag. Der er formentlig meget af pessimisternes skepsis og benspænd, der bunder i en – for dem – fornuftig argumentation. Der er næppe nogen, der vågner op om morgenen og tænker, at nu vil de stjæle livskvalitet for de næste generationer af ufødte børn. Men det er ikke desto mindre resultatet af en pessimistisk politik.

Der er ideologier derude, som søger magten ved at appellere til en frygt for fremtiden og opstille falske fjendebilleder. Man skal være varsom med dommedagsprofeter, som mener at kunne løse problemerne for dig, hvis blot du afgiver lidt frihed. Historien taler for det modsatte, og kursen er virkelig god lige nu: Mere optimisme, samhandel, teknologi og informationsfrihed.

Den positive politik må og skal sejre, hvis vi skal fortsætte den verdens fremgang. Det er ultimativt derfor, at jeg selv er gået ind i krydsfeltet mellem innovation og spredning af innovation. Det er også derfor, at jeg bruger spalteplads på at skrive om optimisme. Det er grunden til, at jeg stemmer for frihandel og deregulering. Det er grunden til, at iværksætteri og nye teknologier, som ødelægger fortidens måder at gøre tingene på, skal hyldes: Et problem af gangen, en teknologi af gangen, et overbevist menneske af gangen.

Udgivet som debatindlæg på Finans.dk